ESG Wine Group 2026 - Flipbook - Page 8
Indholdsfortegnelse
Strategien for 2024 -2027
Hos Wine-Group er vores vision klar:
Vi sætter altid kunderne først og skaber
uforglemmelige oplevelser gennem et
enestående udvalg af kvalitetsvine fra
hele verden.
Med en dyb forståelse for både vores kunders
ønsker og vores leverandørers styrker bygger vi på
langvarig loyalitet og gensidig tillid – det handler om
mere end bare det næste køb.
Som en naturlig del af vores vision og vores
ambition om at tage ansvar for den verden, vi er en
del af, har vi i år opdateret formålsparagraffen for
Wine Group. Vores vedtægter slår nu fast, at vores
formål er at skabe en væsentlig positiv indvirkning
på både samfundet og miljøet. Dette er ikke bare
ord men en forpligtelse, der skal guide os i alt,
hvad vi gør.
Vi ønsker samtidig at sætte en ny standard for ESGpraksis i vinbranchen og skabe reelle forbedringer
gennem stærke partnerskaber med både kunder og
leverandører.
Medarbejderne som fundament
Vores medarbejdere er hjertet i alt, hvad vi gør.
Derfor investerer vi i at skabe en inkluderende,
meningsfuld og motiverende arbejdsplads, hvor
alle føler sig værdsatte og har mulighed for at
udvikle sig.
Vi tror på, at trivsel og engagement blandt vores
medarbejdere er afgørende for vores succes – nu og
i fremtiden.
Missionen fremad
Vi vil være den foretrukne partner for vin- og
spiritusproducenter og det oplagte valg for danske
vinelskere. Gennem ekspertise, service og passion
arbejder vi på at bringe kvalitetsvine fra hele verden
til de danske forbrugere.
Wine Group er på en rejse mod vækst og
bæredygtighed. Med vores visionære tilgang,
stærke distributionsnetværk og engagerede
medarbejdere er vi klar til at sætte nye standarder
for både forretning og partnerskaber.
Hele vejen igennem arbejder vi på at sikre en stabil
indtjening, der styrker vores distributions-kapacitet
og fastholder os som en pålidelig, respekteret og
progressiv samarbejdspartner.
8
ESG rapport 2024/2025
Wine Group