ESG Wine Group 2026 - Flipbook - Page 37
Social
Guerrieri Rizzardi –
Forbedrer arbejdsmiljøet med
robotter
Guerrieri Rizzardi har en lang tradition for at dyrke
stilfulde vine. Miljøbevidsthed og innovation er
hjørnestenene i arbejdet med at bevare deres vinmarker
og højne kvaliteten af deres vine. Deres indsats blev i år
anerkendt med den eftertragtede Equalitas-certificering
for bæredygtighed.
Arbejdet i vinmarker kræver stor arbejdsindsats og
kombinerer præcision med fysisk styrke. Plukning af
druer, beskæring af vinstokke, ukrudtsbekæmpelse,
græsslåning og jordbehandling tager tid og kræver
dygtige hænder – en ressource, der bliver stadig mere
knap. Hertil kommer, at Guerrieri Rizzardis vinmarker
ligger i kuperede terræner, der udgør en ekstra udfordring.
For at lette arbejdspresset bruger Guerrieri Rizzardi
robotteknologi. Robotterne reducerer den fysiske
belastning for medarbejderne og frigør tid, så
de kan fokusere på den kunstneriske proces bag
vinproduktionen. Derudover skal Guerrieri Rizzardi bruge
langt færre ukrudtsmidler, da robotterne hyppigere luer
omkring stokkene, hvilket skaber et sundere økosystem i
vinmarkerne, der er hjemsted for et rigt plante- og dyreliv.
Ved at integrere robotteknologi i vinmarkerne forener
Guerrieri Rizzardi tradition og innovation.
Guerrieri Rizzardi
Wine Group
ESG rapport 2024/2025
37