ESG Wine Group 2026 - Flipbook - Page 23
Environment
Økologi
Økorapporter
Produktionen af vin og spiritus har en direkte påvirkning på naturressourcer som
jord og vand – og indebærer risiko for forurening. En af de måder, vi kan mindske
denne påvirkning på, er ved at fremme økologisk producerede produkter.
Økologisk dyrkning er underlagt skrappe krav, som beskytter både miljø og
biodiversitet.
Et initiativ, vi har sat fokus på i år, er vores økologirapport. Den giver vores
kunder adgang til opdateret og specifik data om deres indkøb af økologiske
produkter. Rapporten gør det nemmere for vores kunder at dokumentere og
styrke deres egen bæredygtighedsindsats.
Vi oplever samtidig en stigende efterspørgsel fra kunder, der ønsker produkter,
hvor der er taget størst muligt hensyn til naturen – både i marken og i
produktionen.
Udvikling i økologi
I regnskabsåret 2024/2025 var 19,1 % af al vin, vi solgte, økologisk. Det er en
stigning på 2,7 procentpoint sammenlignet med året før. For spiritus var 3,6 % af
de solgte flasker økologisk, hvilket er en stigning på 0,3 procentpoint.
Vi har desuden udvidet vores økologiske sortiment med 10 % flere varer i år.
Mange af vores leverandører arbejder i dag med tiltag, der fremmer biodiversitet,
optimerer vanding, reducerer brugen af pesticider og mindsker tilsætningsstoffer
i produktionen. Flere følger principperne for økologisk eller biodynamisk
produktion, men har endnu ikke valgt en certificering.
Det er en dialog, vi har løbende med vores leverandører, for vi ønsker at fremme
udviklingen i en mere ansvarlig retning, også uden at det nødvendigvis skal stå
på etiketten.
2024/2025
Økologisk vin
19,1 %
Økologisk spiritus
3,6 %
Stigning i sortiment
10,0 %
Wine Group
På vores hjemmesider kan man selektere udvalget efter dyrkningsmetode.
Få mere viden om naturvin, økologi mv. på vores VINiversitet.
www.hjhansen-vin.dk/viniversitetet
ESG rapport 2024/2025
23