ESG rapport Wine Group 2024 version1 - online - Flipbook - Side 60
Governance
GENNEMSIGTIG FORRETNING
Whistleblowerordning
En vigtig del af vores Code of Conduct for
Samhandelspartnere er implementeringen
af en whistleblowerordning, som er en sikker
og uafhængig kanal for whistleblowere til
indberetning af lovovertrædelser og andre
kritisable eller uetiske forhold i relation
Wine Group.
Ordningen kan benyttes anonymt både af
medarbejdere, samarbejdspartnere og
andre aktører i relation til os.
Økonomisk kriminalitet
Vi agerer i en branche med luksusvarer, der er
meget eftertragtede. Vi anerkender behovet
for systemer, der forhindrer bestikkelse og
korruption, så vores vingaver og -oplevelser ikke
kompromitterer den frie konkurrence eller kan
opfattes uberettiget.
Vi har klare retningslinjer for, hvornår og hvordan
gaver og oplevelser må anvendes i vores
kunde- og leverandørkreds. Retningslinjerne
har hidtil været en del af medarbejdernes
introforløb samt et løbende fokusområde for
de merkantilt ansatte. Fra det kommende
regnskabsår implementeres de i vores Code
of Conduct for medarbejdere, også kaldet
Spillereglerne, som er en online læringsplatform,
hvor alle medarbejdere årligt skal uddannes i at
identificere økonomisk kriminalitet.
I vores fysiske butikker har vi indført en grænse
for kontantbetalinger for at reducere risikoen for
hvidvask. Al vin registreres på specifikke konti, og
vi udfører løbende lagerstatus, så eventuelt svind
opdages hurtigt.
For at håndtere potentielle afvigelser i
prissætning, som f.eks. ekstraordinære rabatter,
gratis flasker eller længere betalingsfrister, stiller
vi krav om begrundelser for disse tiltag, som vi
løbende følger op på.
Salg til medarbejdere må desuden ikke
håndteres af medarbejderen selv, men skal
registreres af en kollega for at opretholde
transparens. Disse tiltag sikrer gennemsigtighed
og ansvarlig drift på tværs af organisationen.
Vi har i år modtaget
Tilgå vores whistleblowerordning:
indberetninger på
whistleblowerordningen
www.hjhansen-vin.dk/om-os/whistleblower
www.theis-vine.dk/pages/whistleblower-ordning
60
ESG rapport 2023/2024
Wine Group