ESG rapport Wine Group 2024 version1 - online - Flipbook - Side 51
Social
Best of Odense
Vi er utrolig stolte over, at vi igen
og igen er blevet kåret som vindere
af konkurrencen "Best of Odense" i
kategorien ”Bedste Service”.
Den prestigefyldte titel betyder meget for os,
da den afspejler den tillid og loyalitet, som vores
kunder viser os år efter år. Netop fordi det er
byens borgere, der står bag udnævnelsen, er
det en fantastisk anerkendelse, der motiverer
os til fortsat at levere det bedste, når det gælder
service, ekspertise og – naturligvis - vin.
At vinde "Best of Odense" gentagne gange
bekræfter, at vores dedikation til kvalitet og
passion for vin bliver værdsat. Kåringerne viser, at
H.J. Hansen Vin ikke bare er en butik. H.J. Hansen
Vin er en næsten 200 år gammel institution i
Odense, hvor vi værner om traditionelle værdier
som ordentlighed og service.
Vi guider både vinelskere og nybegyndere ind i
vinens fascinerende univers.
Vi arbejder hårdt for at sikre, at alle,
der træder ind i vores butik, føler sig
velkomne og inspirerede.
Også i de næste 200 år.
Best of Odense-statuette,
lavet af billedhugger Jens Galschiøts værksted og galleri
Wine Group
ESG rapport 2023/2024
51