ESG rapport Wine Group 2024 version1 - online - Flipbook - Side 48
Social
ANSATTE I VÆRDIKÆDEN
I forbindelse med
udarbejdelse af vores dobbelt
væsentlighedsanalyse,
har vi på brancheniveau
identificeret, at der er risiko
for dårlige arbejdsforhold for
medarbejdere i landbrug- og
transportsektorerne i flere af
de lande hvor fra vi køber vin
og spiritus.
I vinbranchen benyttes
sæsonarbejdere, hvor nogle
risikerer at være migrantarbejdere.
Der er undersøgelser, som
fortæller om lange arbejdsdage
uden pauser, tunge løft og ringe
boligforhold stillet til rådighed for
sæsonarbejderne.
Vi vil gøre, hvad vi kan, for at disse
arbejdsforhold ikke forekommer
hos vores samarbejdspartnere.
Derfor har vi udarbejdet en Code of
Conduct for Samhandelspartnere,
hvor de skal skrive under
på, at de ikke tilbyder dårlige
arbejdsforhold eller overtræder
menneskerettighederne. Med
underskriften erklærer de at ville
efterleve vores Code of Conduct for
Samhandelspartnere.
Vores kodeks er oversat til tysk,
spansk, fransk, italiensk, engelsk
og dansk for at undgå sproglige
barrierer.
I forbindelse med udarbejdelsen
af vores foreløbige dobbelt
væsentlighedsanalyse interviewede
vi flere vinhuse, hvor flere udtalte,
at de sikrer gode arbejdsvilkår for
deres sæsonarbejdere, da de er
afhængige af at kunne tiltrække
dygtige medarbejdere til at udføre
arbejdet.
Flere og flere vinhuse bruger
plukningsmaskiner til høst af druer
eller beskæring af træer. Det er
effektivt og hensigtsmæssigt. Men
teknologien er for nuværende ikke
udviklet til de stejle skråninger og
snoede vinmarker, som mange
gamle vingårde har, og derfor er
manuel plukning stadig aktuelt for
langt de fleste af vores leverandører.
Læs mere om vores Code of Conduct
for samhandelspartnere, Side 59
Guerrieri Rizzardi
48
ESG rapport 2023/2024
Wine Group