ESG rapport Wine Group 2024 version1 - online - Flipbook - Side 18
Ledelsesberetningen
Samarbejde og kærlighed til vin og spiritus i hver en krog af
Danmark.
Hos H.J. Hansen Vin tror vi på styrken i samarbejde og en fælles passion for vin
og spiritus. Gennem Vinspecialisten-kæden har vi opbygget et tæt netværk af
butikker over hele Danmark, hvor hver butik deler vores dedikation. Dette gør os
til én af Danmarks største forhandlere med et omfattende udvalg af produkter
fra både lokale og internationale producenter.
Et moderne udsyn
Vores sortiment omfatter alt fra små, innovative vinproducenter til ikoniske
vinslotte med historiske rødder tilbage fra middelalderen samt destillerier, der
gør tingene på en helt ny måde.
Ekspertise og kvalitet
Vi tilbyder også de verdensberømte vinglas fra Riedel, designet til at fremhæve
det bedste i hver drue, skabt med al den nyeste forskning i hvordan vi
mennesker opfatter dufte og smage.
Vi er kendt for vores mange arrangementer og smagninger, der giver mulighed
for at smage nye og spændende vine og lære fra nogle af de mest respekterede
producenter. Smagningerne spænder fra intime arrangementer med fokus på
en enkelt producent eller region til større events, hvor et bredt udvalg af vine og/
eller glas præsenteres.
Service og pålidelighed
Uanset om det drejer sig om en flaske til middag, en gave eller et større indkøb til
en virksomhed, er H.J. Hansen Vin garant for kvalitet, ekspertise og fremragende
service. Vi er en betroet partner for både private og erhvervskunder.
18
ESG rapport 2023/2024
Butikschef i Odense, René Overgaard
Wine Group